Sorø Bridgeklub

er for alle

Bottle

NYT PÅ OPSLAGSTAVLEN

Husk at checke opslagstavlen med jævne mellemrum.

Vi vil forsøge at holde opslagstavlen opdateret med vigtigt nyt og med de samme oplysninger, som I burde modtage på email.

Nyeste indlæg vil stå øverst.    

 

 

10. dec 2023

Juleafslutning mandag den 11. dec.

Vi mødes kl. 12.30, hvor der trækkes lod om spillemakker. 

Herefter spiser vi. Der er bestilt 2 stk. smørrebrød til hver, husk at medbringe service og drikkevarer.

Efterfølgende spiller vi en lille turnering, hvor der vil være præmier til dagens vinderne. Kaffepausen droppes, men kan nydes under sidste punkt.

Dagen afsluttes med bankospil, igen med vinpræmier. Medbring skriveredskaber.

Vi har lokalet til kl. 17.00     

 

 

 

 

 

 

24/8-23  

Husk at minde din makker om, at vi nu starter kl 18.30 tirsdage og torsdage.

 

1. august 2023

 

Velkommen til en ny sæson.

Vi nærmer os den nye sæson  -  det er derfor igen tid til at sende Jer et link, hvor I kan læse, og eventuelt downloade, det kommende sæsonprogram.
Klik på den grønne knap længere nede i mailen.

Vi forventer, at alle, som har givet tilsagn om at starte med at spille bridge til september, deltager i turneringerne, såfremt vi ikke hører andet.
Vi beder jer klikke på endnu en knap for at checke om I står anført med rigtig makker og på den/de rigtige spilledage. Send os besked snarest såfremt dette ikke er tilfældet. ( Blå knap )

Vi starter sæsonen med  "frit lejde" turneringer i september måned. Dvs. at det er OK at melde fra. Kan du ikke finde en afløser, kan din makker også melde fra.  
( Mandagsklubben spiller med frit lejde hele sæsonen.)

Som noget nyt vil vi tilbyde en hyggelig aften i oktober med introduktion til holdspil. Vi starter med lidt mad og drikke, men herom i en senere mail. Det vil give alle, der ikke har kendskab til holdspil, en mulighed for at prøve det og dermed danne sin egen mening om holdspil. Vi håber, at I alle vil deltage. Det er nemmere at træffe det rigtige valg, når man ved, hvad det går ud på. 🙂

I modtog en mail fra os i sidste uge. Vi vil sætte stor pris på, hvis I vil hjælpe os, både med at spille bridge i byen og med at finde nye medlemmer.  Herunder link til Anne Gretes plan for efteråret. Anne Grete tilbyder kurser for både nye og letøvede spillere. Klik her Kurser efteråret 23

Alle praktiske oplysninger kan ses eller downloades - klik på den røde knap.

Kontingent og spilleafgift for hele året betales via bankindbetaling
inden 15.  september (reg.nr. 1551, konto nr. 0363480).
Priser findes her.
Husk at anføre dit navn på indbetalingen.
(Der kan ikke betales kontant eller via MobilePay).


Husk, at vi spiller sommerbridge d. 2/8, 16/8 og 30/8.

Vi glæder os til at se jer alle igen!

 

 

 

28. juli 2023

 

Bridge i byen



Vi håber I nyder sommeren!
Men I savner måske også at spille lidt bridge?

Vi vil indfinde os i byen for at forsøge at lokke lidt nye medlemmer til.
I den forbindelse har vi brug for din hjælp til at spille lidt uformel og hyggelig bridge.

Vi kan bruge din hjælp på flg. datoer / sted / tidsrum:

Lørdag d. 19. august - Super Brugsen, Frederiksberg - kl. 10-12 og 12-14
Lørdag d. 02. september - Arkaden - kl. 10-12 og 12-14

Lørdag d. 09. september - Victoria Biografen - 10-12  og  12-14

Hvis du har mulighed for at deltage en eller flere gange, vil det være en kæmpe hjælp.

Vi forestiller os, at vi spiller med 1 bord hver gang.
Vi satser på at være et par stykker fra bestyrelsen til at tale med eventuelle interesserede samt dele nogle foldere ud.
Vi håber, at I vil hjælpe os et par timer!
Kontakt Lone på 5182 4000 eller  Ib på 2235 9652 og oplys hvornår du kan hjælpe.
Kontakt os gerne snarest muligt og senest d. 10. august.


Vi glæder os til at se jer igen

 

 

 

 

 

4. maj 2023

Så er der nyt blad fra distriktet og  referat fra generalforsamlingen

 

 

 

 

 

27. april 2023

 

Så gik endnu en sæson, som i går sluttede med den ordinære generalforsamling.
SommerBridge er lige "rundt om hjørnet". I kan spille flere steder og på dette link finder i distriktets oversigt over nogle spillesteder tæt på os.

Dokumenter fra generalforsamlingen er nu stort set tilgængelige.
I kan se formandens beretning her  og det reviderede regnskab her.
Referatet vil kunne ses samme sted som formandens beretning, så snart det er renskrevet og godkendt af dirigenten.

Som lovet på generalforsamlingen, har I nu mulighed for, at meddele os, hvis I ikke ønsker at modtage Dansk Bridge bladet i papirudgave, men at læse det online.
I meddeler dette via hjemmesiden - klik her.  Beslutningen kan selvfølgelig til enhver tid ændres.

Husk at der er tilmeldingsmulighed, via hjemmesiden, til sommerbridge for såvel øvede som begyndere. Desuden kan du også tilmelde dig et kursus i september. Det hele findes under fanebladet KOMMENDE ARRANGEMENTER.

Bestyrelsen vil gerne benytte denne mail til at byde Anette velkommen i bestyrelsen. Vi glæder os til at arbejde sammen med dig.
Desuden vil vi sige stor tak til dig, Mette, for din indsats og din tid i bestyrelsen.

Vi ønsker alle en dejlig sommer og håber vi ses til sommerbridge.

 

 

 

 

14. april 2023

Endelig dagsorden vedr. ordinær generalforsamling d. 26. april 23 - kl.19


Dagsorden.

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Aflæggelse af regnskab.
  4. Fastsættelse af kontingent og spilleafgift.

Bestyrelsen foreslår kontingentet og spilleafgift uændret.

  1. Indkomne forslag:

Forslag fra bestyrelsen til ændring af vedtægternes §4. (se bilag - klik her)
Forslag fra Inge Rosbirk til ændring af tidspunkt for spilstart tirsdag og torsdag. (se bilag - klik her)

  1. Valg af formand.

Ib Larsen modtager genvalg.

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

           Gitte Nielsen, Lone Blume og Kai Korskilde er ikke på valg.    
           Mette Grove, Annemarie Hansen og Jens Erik Jensen er på valg. Mette Grove   
           ønsker ikke genvalg.                           

  1. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

 
      9. Eventuelt.
                  

 
 
Dagsorden kan downloades - Kik her

Husk at tilmelde dig senest d. 20.april til såvel generalforsamling som deltagelse i spil efter mødet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

 

14. april 2023

 

SommerBridge for begyndere. Læs mere - klik her 

 

 

 

28/3-2023

 
 Kursus hos Sorø Bridgeklub   
   

Hvornår: 30. september 2023, Kl. 10:00 – 16:00

Hvor: Kaarsbergcentret, Dr.  Kaarsbergsvej 3, 4180 Sorø

UNDERVISER: PETER NIELSEN
Emner: Indmeldinger og svar med moderne støtter &
oplysningsdoblinger og svar

Max deltagerantal : 60 pers

Tilmelding og betaling sen. 15.9.23 via hjemmesiden.
Du er først sikret din plads, når din deltagerbetaling er registreret i banken.
Der er plads til mange, men med fortrinsret
til de medlemmer, der ikke deltog i Peters kursus i februar.

Betaling til:
reg.nr. :1551,
konto nr. : 0363480

For medlemmer i Sorø Bridgeklub

Pris pr. deltager : Kr. 75-
Prisen Inkluderer:

Kursus
2 stk. smørrebrød inkl. 1 øl eller vand
Fri Kaffe & Te

 

SPONSOR:
Sorø Bridgeklub

 

 

 

 

28. marts 2023
Sommer Bridge i Sorø.

Vi spiller onsdag aften, kl. 19.00  i Kaarsbergcentret.

Vi spiller 6 onsdage i løbet af sommeren 2023  -  på følgende datoer:

24/5 – 7/6 – 21/6

og

2/8 – 16/8 – 30/8 

Bronze-point og vinpræmier.

 

Parvis tilmelding via hjemmesiden - klik her.

Prisen er 30 kr. pr. gang pr. deltager.

Tilmeldingsfrist: senest kl. 12.00 på spilledagen.

 

Det vil være muligt at tilmelde sig direkte via link på hjemmesiden www.soroebridgeklub.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

5. febr. 2023

Så er vi kommet godt i gang med anden halvdel af sæsonen.

Vi har afholdt 2 succesfulde arrangementer.
Det første arrangement stod Anne Grete Rasmussen for, idet hun inviterede til Bridge Intro for evt nye bridgespillere. Klubben havde sat en annonce i avisen og arrangementet løb af stablen d. 21. januar. 
Vi fik besøg af 9 interesserede som alle udtrykte ønske om, at deltage i Anne Gretes mandags undervisning.
Skønt, at der til stadighed kommer nye ansigter i klubben.
Kender du en, der har lyst til at spille bridge, kan de orientere sig på Anne Gretes hjemmeside: Lynbridge.nu.
De kan også henvende sig til 1 fra bestyrelsen.

Lørdag d. 4,februar holdt Peter Nielsen, Blakset, kursus i klubben.
Der var fuldt hus og alle havde en god, lærerig og fornøjelig dag.
Vi forsøger at gentage succesen til efteråret.

Det der med at melde afbud!
Det er kommet os for øre, at ikke alle har styr på, om man selv skal skaffe substitutter eller ej.
Som hovedregel gælder, at man selv skal sørge for at finde sin afløser og meddele dette til Gitte ( tirsdag) , Ib (torsdag ) og til Kai ( mandag ). Mandagsklubben spiller med frit lejde og der er derfor ikke substitut tvang. Det vil dog hjælpe Kai meget, hvis man selv gør en indsats for at finde sin afløser.
Er man i den situation, at man ikke rigtigt ved, hvem man kan ringe til, er man velkommen til at ringe til Kai og Ib, som måske kan være behjælpelige med nogle "emner".
En god ide kunne være, at man allierer sig med et par stykker som evt kan være "faste" afløsere. På den måde, har man i hvert fald dem at ringe til først.

Tirsdag og Torsdag kan man altså IKKE bare melde fra, uden at have gjort en indsats for at finde sin  afløser. Heller ikke selvom det er hele parret, der ikke kommer.
Turneringslederen gør et stort arbejde med at sætte turneringerne op og gøre klar, så vi alle kan spille bridge og det giver altså ekstra arbejde, hvis turneringen pludselig skal ændres fra en 5-bords til en 4-bords.Vi ved alle, hvor ærgerligt det er, at skulle spille med oversiddere.

Vi håber, at alle vil gøre en indsats.

 

 _______________________________________________________________________________________________________________________________

 

KURSUS 4. FEBR 2023

Hvornår: 4. febr. 2023, Kl. 10:00 – 15:30

Hvor: Kaarsbergcentret, Dr.  Kaarsbergsvej 3, 4180 Sorø

UNDERVISER: PETER NIELSEN, BLAKSET BRIDGECENTER
Emner: Åbners og svarers 2. melding & lidt om 4. farve.

Max deltagerantal : 40 pers

Tilmelding sen. 15.1.23 via hjemmesiden.

Betaling snarest - og senest d. 1. dec - til:
reg.nr. :1551,
konto nr. : 0363480

For medlemmer i Sorø Bridgeklub

Pris pr. deltager : Kr. 75-
Prisen Inkluderer:

Kursus
2 stk. smørrebrød inkl. 1 øl eller vand
Fri Kaffe & Te

SPONSOR:
Sorø Bridgeklub

 

 

 __________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 Deltag i Royal Run - vi plejer at have en skøn dag.

 

Royal Run '23


Kære alle.

Royal Run 2023 afholdes igen i år og det er, vanen tro,  2. pinsedag - 29. maj 2023.

Sidste år var vi en lille flok, der deltog i Næstved. Vi havde en skøn dag.
I år deltager nogle af os i København - og det vil være skønt, hvis vi kan blive lidt flere i år.

Vi deltager i 5 km ruten - og de fleste af os går distancen. Efter endt bedrift, plejer vi at spise på en restaurant i værtsbyen.
Desuden har vi, de tidligere år, haft fælles togtransport ud og hjem.

Der er, i år, også mulighed for at gå One mile distancen  - men den ligger muligvis på et andet tidspunkt. Starttider foreligger ikke endnu.

Pris for at deltage i Royal Run 2023 er Kr. 285,- pr. deltager.

Hvis du vil med, skal du meddele dette til Lone snarest muligt for et sikre dig et startnummer. Der er begrænset antal startnumre på samtlige distancer.

Skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og angiv flg. oplysninger:
Navn, adresse, tlf.nr., email og ønsket størrelse t-shirt. Fortæl også, om du ønsker de 5 km eller One mile og om du har deltaget tidligere.
Derudover skal du overføre kr. 285 kr til 51841550. 
Når din overførsel er registreret, vil jeg tilmelde dig.
(Man kan desværre IKKE får penge tilbage, hvis man bliver forhindret i at deltage)

Jeg håber, at vi i år kan blive flere på  "Sorø Bridgeklub" holdet.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Mange hilsner fra

Lone
Sorø Bridgeklub

PS . Fotoet i toppen af denne mail er taget af Lars Møller - og jeg har fået lov til at benytte det.
 

Facebook

Website

 

 

 

 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

02. september 2022

 

Velkommen til en ny sæson.

Vi nærmer os den nye sæson  -  det er derfor igen tid til at sende Jer et link, hvor I kan læse, og eventuelt downloade, det kommende sæsonprogram.
Klik på linket længere nede i mailen.

Som noget nyt vil vi tilbyde en aften i september med en introduktion til holdspil. Det vil give alle, der ikke har kendskab til holdspil, en mulighed for at prøve det inden tilmelding til sæsonens holdspil. Vi håber, at rigtig mange af jer vil tage imod dette tilbud. Det er nemmere at træffe det rigtige valg, når man ved, hvad det går ud på. 🙂

Vi forventer, at alle, som har givet tilsagn om at starte med at spille bridge til september, deltager i turneringerne, såfremt vi ikke hører andet.
Vi beder jeg klikke på endnu et link for at checke om I står anført med rigtig makker og på den/de rigtige spilledage. Send os besked snarest såfremt dette ikke er tilfældet. 

Vi starter sæsonen med  "frit lejde" turneringer i september måned. Dvs. at det er OK at melde fra. Kan du ikke finde en afløser, kan din makker også melde fra.  
( Mandagsklubben spiller med frit lejde hele sæsonen.)

Alle praktiske oplysninger kan ses eller downloades - klik herunder

Kontingent og spilleafgift for hele året betales via bankindbetaling
inden udgangen af september  måned (reg.nr. 1551, konto nr. 0363480).
Priser findes her.
Husk at anføre dit navn på indbetalingen.
(Der kan ikke betales kontant eller via MobilePay).



Husk, at vi spiller sommerbridge d. 17/8 og 31/8.

Vi glæder os til at se jer igen - og vi glæder os til at byde de nye spillere velkommen i klubben.
 

Praktiske oplysninger
Parsammensætning & Spilledag
Sæsonplan 2022-2023

 

 

 

 

 

 

10. August 2022

Ser du klubbens hjemmeside på iPad eller iphone?

Hvis man forsøger at se et flersidet dokument på hhv. iPad eller iPhone, kan man muligvis kun se den første side.
Er dette tilfældet, kan du downloade hele dokumentet via opslagstavlen / diverse   -  klik her

 

 

 

 

 

20. april 2022

SommerBridge.

Så er der flyer vedr. SommerBridge i Sorø.
Der er åbent for tilmeldinger via hjemmesiden.

 

Vi håber at se rigtigt mange af jer

 

 

  

 

5. april 2022

Vedr. kommende sæson:

Vi er, allerede nu, begyndt at tænke på kommende sæson og tror, at også du er.
Vanen tro, har vi brug for at vide, hvem der spiller med hvem mm.

Vi vil derfor bede jer alle om, at hjælpe os med at gøre arbejdet vedrørende sæsonstart lidt nemmere og håber på jeres forståelse.

 

Snak med din makker før I tilmelder jer til næste sæson.  

Til medlemmerne – hjælpespørgsmål til makkersamtale:

Fungerer vores nuværende makkerskab til begges tilfredshed?

Glæder vi os til en spilleaften?

Snakker vi konstruktivt og behageligt med hinanden?

Har vi samme ambitionsniveau? Kun hygge? Også udvikling?

Skal vi få hjælp til at se på vores systemkort – måske få et par nye konventioner eller aftaler med?

Kunne vi deltage i kurser/uddannelser, højskoleophold eller bridgerejser?

Skal vi fortsætte som makkere eller prøve med hver en ny makker? Eller begge dele?

Vil vi gerne skifte spilledag?  

 

 

 

 

10. feb. 2022

 

Kære medlemmer.

Set i lyset af de seneste dages mange afbud pga corona, har bestyrelsen truffet beslutning om, at 
DER IKKE SPILLES BRIDGE TIRSDAG OG TORSDAG I UGE 7.

Vi håber på, at det hele falder lidt mere til ro og glæder os til at se jer igen i uge 8.

God ferie :-)

 

 

 

 

 

26. jan 2022

Om makkerskab

Godt makkerskab handler både om personligheder (kemi), bridgestyrke og bridgeambitioner.Tag en årlig snak med din makker om jeres makkerskab

Hermed en opfordring til spillerne om allerede i februar at tale sammen om jeres makkerskab. Det er en naturlig ting indimellem at skifte makker – det kan være udviklende for alle. Skal makkerskabet udvikles, fornyes, pauses eller måske afvikles?

 

På bølgelængde.

Bedst er det, at finde en makker, man føler sig på bølgelængde med. Her tænkes både personlighedsmæssigt og bridgemæssigt. Det er også en god idé at få drøftet, hvordan vi snakker med hinanden. Hvordan kan vi finde en form, hvor man ikke bare finder fejl hos den anden? Måske skal vi bruge tid på at drøfte de gode spil, hvor vi ramte skiven. Fortælle makker, når han gør det godt. Målet er, at begge har haft en god bridgeaften, og at vi bliver klogere på hinandens spil og dermed spiller bedre sammen.

Er man uafklaret kan sommerens turneringer/Åbne Huse bruges til at prøve nye makkerskaber af. Måske kan klubben hjælpe evt. nye makkerpar med at prøve at spille sammen en anden spilledag eller spille sammen til nogle online turneringer.

I almindelighed kan klubben opfordre til, at spillerne finder forskellige makkere til at spille f.eks. åbent Hus, online turneringer eller andre alternative turneringer med.

 

Ambitionsniveau

Et makkerpar må afklare, hvor stor lysten er til at lære – til at blive dygtigere sammen. Vil man f.eks. aftale efter en turnering at snakke spillene (eller nogle af dem) igennem.

-  Skal vi have justeret vores systemkort
-  Skal vi deltage i bridgekurser/uddannelse?
-  Måske tage på rejse eller højskole sammen?

Har I brug for en samtalepartner om justering af systemkort – af meldesystem
Find en mere erfaren bridgespiller i klubben til at drøfte jeres spilleaftaler/systemkort med.


Til medlemmerne – hjælpespørgsmål til makkersamtale
- Fungerer vores nuværende makkerskab til begges tilfredshed? Glæder vi os til en spilleaften?
- Snakker vi konstruktivt og behageligt med hinanden?
- Har vi samme ambitionsniveau? Kun hygge? Også udvikling?
- Skal vi få hjælp til at se på vores systemkort – måske få et par nye konventioner eller aftaler med?
- Kunne vi deltage i kurser/uddannelser, højskoleophold eller bridgerejser?
- Skal vi fortsætte som makkere eller prøve med hver en ny makker?

 

 

 

17. 1. 2022

NYT fra DBF:

FORTSÆT MED AT SPILLE BRIDGE – ONLINE 

- det er sjovt, socialt og godt for hovedet. 
Kender du lidt til bridge? Vil du gerne blive bedre? Hvis ja, så er vores fortsætterkursus noget for dig.
Fortsætterkurset er for alle der har haft et grundlæggende begynderkursus i bridge og det foregår torsdage fra kl. 19.00 – 21.30. Det er i alt 12 lektioner og vi starter d. 10. februar 2022 kl. 19.00.
Man kan godt tilmelde sig alene. Læs mere og tilmeld dig på www.bridge.dk eller kontakt klubben. 

 

 

Online undervisning for begyndere:

LÆR AT SPILLE BRIDGE – ONLINE
- det er sjovt, socialt og godt for hovedet

Du kan nu tilmelde dig et online begynderkursus i bridge. Vores online kurser er for nybegyndere, så her vil du blive introduceret for bridge og lære spillet helt fra bunden.

To nye hold begynder i det nye år:

·       Søndage fra kl. 19 – 21.30 (start d. 6. februar 2022)

·       Tirsdage fra kl. 11 - 13 (start d. 1. marts 2022)

Meld dig alene eller tag en god ven med.

Læs mere og tilmeld dig på www.bridge.dk eller kontakt klubben. 

 

 

 

 

8.1.2022

Så spiller vi bridge igen!


Så oprandt dagen, hvor vi igen kan spille bridge - omend med lidt restriktioner.

Vi spiller, indtil andet meddeles,  ”frit lejde” turneringer. Det vil sige, at vi som udgangspunkt regner med at alle kommer. "Frit lejde" betyder, at det er okay at melde afbud fra gang til gang eller for en periode, uden at skulle skaffe substitutter. (Man skal altså melde afbud og ikke bare blive væk).

Mød op i god tid, da vi alle skal fremvise gyldigt coronapas.
Desuden skal vi benytte mundbind når vi kommer og går samt færdes på fællesarealerne. Vi behøver ikke at have mundbind på, når vi sidder ved bordene.
Vi opfordrer til, at man sætter sig ved bordene straks efter ankomst. 

Vi skal selvfølgelig huske alle de gode vaner vi har fået med såvel håndsprit som afstand, og vi skal blive hjemme ved tegn på sygdom - dette inkluderer også forkølelse.

Vi ses d. 11/ 1 og den 13/1 !

 

 

 

 

4. januar 2022

Opstart efter nytår.



På grund af den udbredte corona smitte, har bestyrelsen besluttet at udsætte opstart, efter nytår, til uge 2.
Første spilledag bliver derfor tirsdag d. 11. jan, med mindre der kommer nye restriktioner. I så fald kommer vi med en ny melding.
Når vi mødes igen skal vi bære mundbind når vi kommer og går samt fremvise gyldigt coronapas.
Derudover skal vi selvfølgelig stadig fastholde de gode vaner vi har tillagt os mht hygiejne og afstand.
Har man symptomer på Corona, er forkølet eller hoster, må man ikke møde op.

 



KRONPRINSENs ROYAL RUN.
Igen i år er vi nogle medlemmer, som vil med på Kronprinsens 5 km gåtur d. 6. juni 2022.
I år deltager vi i Næstved, såfremt der er plads ( ellers i København ). Vil du med ?
Hvis du vil gå med, skal du sende flg. oplysninger til Lone - klik her.

Navn
Adresse
Fødselsdag
E-mail 
Mobil tlf nr.
T-shirt størrelse

Det koster 285 kr at deltage -  og det er ganske festligt.  Sidste år var vi 7 deltagere fra Sorø Bridgeklub.
Kan vi mon blive 10 eller flere i år ?

 

 

 

 

 

 

 

 

 24. december 2021

Glædelig Jul til alle.

 


Alle medlemmer i Sorø Bridgeklub ønskes hermed Glædelig Jul og et godt og helsebringende Nytår.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke jer for den forgangne sæson. Tak fordi I har været med til at overholde diverse sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med Corona pandemien.

Vi ved allerede nu, at opstart efter nytår tidligst kan blive d. 6. januar. Vi råder jer til at følge med på klubbens hjemmeside, hvor vi løbende vil orientere jer om ændringer mm. Klik her.

Rigtig glædelig Jul og Godt Nytår til Jer og jeres familier.

 

 

 

11. december 2021

JULEAFSLUTNINGER:

Efter at have overvejet coronasituationen nøje, har bestyrelsen besluttet at
afholde de 2 juleafslutninger.
Det er vores opfattelse, at medlemmerne bakker op om denne beslutning.
Vi har dog lavet små ændringer, for at begrænse smittemulighederne. I vil høre om disse ændringer, når vi ses på tirsdag eller torsdag.

Vi mødes til bridge igen i 2022 og de første spilledage bliver tirsdag d. 4.anuar og torsdag d. 6. januar 2022.  
HUSK coronapasset for vi vil igen bede om at se alles coronapas.


I ønskes alle rigtig Glædelig Jul samt et godt og helsebringende Nytår.

 

 

10-11-2021

 

Så skal vi igen vise Coronapas.

Kære medlemmer.

Danmarks Bridgeforbund har i dag udsendt en meddelse til samtlige klubber og henstiller til, at vi igen skal fremvise gyldigt coronapas.  Dvs.:
1: gyldige vaccinationer,
2: immunitet
3: gyldig negativ covid-19 test.

Dette tiltag starter fredag d. 12 november  - for os i praksis med start fra tirsdag 16. november - 
og iværksættes udelukkende for, at vi kan udvise hensyn til hinanden og sikre trygge rammer i klubben.

Vi skal fortsat spritte hænder, som hidtil foreskrevet.

Vi minder samtidig om, at det er frivilligt om man vil tage imod vaccinationstilbuddet.
Man behøver altså ikke være vaccineret for at spille bridge i Sorø Bridgeklub, men man skal kunne fremvise et gyldigt negativt testresultat.
En bridge aften er ikke stedet, hvor man anfægter andres holdninger til vaccinationer.
Når retningslinierne er overholdt, har vi alle lige ret til, at deltage i turneringerne.

Det er vores håb, at I stoler på, og accepterer, at vi checker alle medlemmers Coronapas ved ankomsten til Kaarsbergcentret.
Husk derfor at medbringe jeres Coronapas og have det klar, så vi hurtigt kan komme videre.

Vi håber, at vi hermed kan sikre en tryg og smittefri bridgesæson og glæder os til at spille med jer.

 

 

 

 

 

22-07-2021

Vedrørende kommende sæson (21-22):

Det er vigtigt, at I husker at give Ib besked om spilledag og makker - også selvom makker er den samme som sidste sæson. Ib skal have besked snarest og senest 9/8-21 

Frit lejde turneringer og substitutter :
Klubturneringer ( tirsdage og torsdage ) afvikles indtil udgangen af september, som "frit lejde" turneringer. Dvs at det er OK at melde fra. Kan du ikke finde en afløser, kan din makker også melde fra. Vi forsøger gerne at skabe kontakt mellem ”makkerløse”, hvis kun den ene i parret er forhindret.

 

 

 

22 - 04 - 2021

Generalforsamling flyttes til august. 2021

 

11 - 03 - 2021

RealBridge online

Som I sikkert har hørt og læst om, er der i Corona tiden blevet arbejdet meget med muligheder for at spille bridge online.
En af disse muligheder er RealBridge, som i øjeblikket synes at være den platform der kommer nærmest at sidde fysisk ved et bridgebord.
Ringsted Bridgeklub afprøver i øjeblikket RealBridge, og inviterer hermed Sorø Bridgeklubs medlemmer til at deltage i test og turnering fra mandag d. 15. marts. Man deltager parvis, på hver sin PC el. IPad. Er man i samme hus,  er det bedst at sidde i hvert sit rum. Man bruger sit fulde navn og DBf. medlems nr. ved login, (kontakt Ib hvis du ikke kan huske dit medlems nr.).

Via dette link, RealBridge til Ringsted Bridgeklubs hjemmeside, finder du diverse nødvendige oplysninger om test og turnering, samt diverse link med vejledninger omkring RealBridge. Der er også oplysninger om krav til udstyr, samt test af kamera og mikrofon.
På mandag d. 15. marts, er der planlagt en prøveturnering kl. 19, og en turnering kl. 20. Hvis deltagerantallet kl. 20. tillader det, vil der være en A-række og en B-række. B-rækken for par med et parhandicap på 40+.
Man behøver ikke være forhåndstilmeldt for at spille med – man dropper bare ind og udfylder navn og medlemsnummer.
Ved at følge ovennævnte link, kan man allerede nu prøve at logge på prøveturneringen, sætte sig ved et bord og gå ud igen.
Du er velkommen til at kontakte Ib på 2235 9652, hvis du har spørgsmål omkring deltagelsen.
Vi er nogle stykker, der allerede har stiftet bekendtskab med RealBridge – og det er nemt at gå til.

Vi ses ved skærmen! 


Sorø Bridgeklub
&
Ringsted Bridgeklub

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

01 - 02 -2021

BRIDGEBLADET:
Der er kommet nyt bridgeblad- og det kan igen hentes i Ib's carport.
I behøver ikke, at lave forudgående aftale.

Marts nummeret af Bridge-bladet vil blive sendt hjem til jer, idet en anonym giver har betalt for portoen. Det er derfor vigtigt, at I kontakter Ib senest d. 13. februar, hvis I mener, at der er en lille risiko for, at vi ikke har jeres nuværende adresse.

 

3 - 12 - 2020

Klubben har nu modtaget december nummeret af Dansk Bridge.
Bladet kan afhentes i Kaarsbergcenteret
mandag d. 7/12 mellem kl. 11 og 13.
eller
tirsdag d. 8/12 mellem kl. 13 og 15.
Skulle ingen af tidspunkterne passe dig, kan bladet hentes hos Ib, efter forudgående aftale.
Bladet findes desuden i elektronisk udgave på forbundets hjemmeside.
Du kan finde bladet online.... Klik her 

( Henvend dig til Ib, hvis du mangler dit medlems nummer )Vector illustration af nytår krudt | Stock vektor | Colourbox

Bestyrelsen vil gerne benytte denne lejlighed til at ønske jer alle rigtig Glædelig jul og et godt og lykkeligt 2021 

Vi glæder os til at se alle igen. 

 

29 - 11 - 2020

 

Det har været en mærkelig sæson - og en svær tid for mange.
Desværre ser det ud til, at vi må vente lidt endnu med at genoptage vores sociale aktiviteter i samme omfang som  vi kendte frem til starten af 2020.

Med myndighedernes udmelding d. 20/11 vedrørende forlængelse af gældende restriktioner frem til og med d.13/12, må vi erkende, at muligheden for spille bridge i klubben ikke er til stede på denne side af jul og nytår.

Vi kan håbe på, at det nye år bringer fald i smittetallene, så vi kan genoptage bridgespillet, på den måde vi kendte i september og oktober.

Som en lille kompensation for den manglende aktivitet indtil nu, har vi besluttet at være mere gavmilde med præmier på alle spilledage, når vi kommer i gang igen. Vi kan vist alle trænge til lidt at trøste os ved.

SpringCup har vi også tænkt meget på - og vi har besluttet at aflyse SpringCup 2021. Det giver ikke mening at annoncere denne turnering til januar.
Risikoen for, at vi må aflyse eller ikke være over 50 personer samlet er for  stor. Desværre. 
Vi sparer kræfterne til lysere tider.  


Vi vil, derfor allerede nu, benytte lejligheden til at ønske jer rigtig glædelig jul, samt et lykke - og helsebringende 2021.
Vi håber, at vi ikke skal for langt ind i det nye år, før vi igen kan mødes ved bridgebordet.

 

 

24 - 10 -2020

Fredag meddelte statsminister Mette Frederiksen, at en række nye tiltag i forhold til corona træder i kraft fra mandag den 26. oktober.
Blandt tiltagene er, at forsamlingsgrænsen nedsættes til 10 personer. Forsamlingsgrænsen betyder umiddelbart, at det i en periode ikke vil være muligt at spille bridge i klubberne på normale vilkår. DBf vil dog undersøge, i hvilket omfang kulturelle aktiviteter som bridge er omfattet af forsamlingsgrænsen. 
Vi vil opdatere siden her, så snart vi har nyt, men indtil videre kan vi IKKE mødes og spille bridge.

 

 

24 - 9 -2020

Pga den seneste Covid-19 udvikling er Sorø Bridgeklub nu også underlagt skærpede procedurer.
Det betyder bl.a., at vi nu kun må være 48 personer pr. turneringsaften.
Derfor skal vi fra kommende uge ( uge 41 ) være tilmeldt hver enkelt turneringsaften - og vi vil få tildelt plads efter " først til mølle" princippet. Man tilmelder sig kun til en spilleaften ad gangen.

Tirsdagsspillere kan tilmelde sig parvis fra onsdag d. 30/9 kl 12.00 til Jens Erik, enten via sms eller via email.
Sms til 4416 1455 eller email  - klik her 

Torsdagsspillere kan tilmelde sig parvis fra fredag s. 2/10 kl 12.00 til Kai, enten via sms eller via email.
Sms til 2218 2695 eller email  - klik her  

Det er vigtigt at pointere, at man SKAL tilmelde sig parvis som anført herover.

Ovennævnte procedure er gældende indtil anden besked gives.

Vi håber på jeres forståelse og beklager ulejligheden.

 

 

 

24-9-2020

Læs pjecen: Til dig der er testet positiv for ny Coronavirus  -  klik her

Danmarks Bridgeforbund har henvendt sig til Styrelsen for Patientsikkerhed for at høre,
hvordan bridgeklubberne bør forholde sig i tilfælde af smitte. I pjecen, der er medsendt
dette nyhedsbrev, kan man se, at det påhviler den enkelte og Styrelsen for Patientsikkerhed,
at foretage kontaktopsporingen.
Det fremgår bl.a, at når dit testsvar på sundhed.dk viser sig at være positivt, vil du blive
ringet op af en medarbejder fra Coronaopsporingen, som er en enhed under Styrelsen for
Patientsikkerhed. De vil hjælpe dig med at foretage kontaktopsporingen.
Styrelsen anbefaler dog, at klubben udsender en orientering til sine medlemmer om, at et
medlem er konstateret smittet.
Det er særlig vigtigt, at der orienteres i de tilfælde, hvor den smittede har spillet i klubben
mindre end 48 timer før de første symptomer. Det vil ofte betyde, at medlemmerne får
beskeden tidligere end via den officielle kontaktopsporing, og dermed kan undgå at møde op i
klubben den efterfølgende uge.

28-8-2020

Substitutter – meddelelse om ændringer og brug af substitutter.

VIGTIG INFORMATION:
Bestyrelsen har besluttet, at samtlige klubturneringer ( tirsdage og torsdage ) indtil uge 42 afvikles som "frit lejde" turneringer.
Dvs at det er OK at melde fra. Kan du ikke finde en afløser, kan din makker også melde fra.
Afbud skal ske så hurtigt som muligt og senest kl. 14 på spilledagen. 
Tirsdagsspillere melder afbud til Gitte - Torsdagsspillere melder afbud til Kai.

OBS .: Hvis du som par melder fra under "frit lejde" eller du har en substitut, så send blot informationen direkte  til Jens Erik ( Tirsdagsturnering ), som sms på 4416 1455 og til Kai ( torsdagsturnering ) som sms på 2218 2695.


10-3-2020

Klubturneringer aflyses indtil videre i marts 2020.

 

8/3-2020

VIGTIG INFORMATION:
Bestyrelsen har besluttet, at samtlige klubturneringer ( tirsdage og torsdage ) indtil videre afvikles som "frit lejde" turneringer. Dvs at det er OK at melde fra. Kan du ikke finde en afløser, kan din makker også melde fra.
Afbud skal ske så hurtigt som muligt og senest kl. 14 på spilledagen. 
Tirsdagsspillere melder afbud til Gitte - Torsdagsspillere melder afbud til Kai.
 
På spilledagen skal du huske at:

1. Vaske hænder grundigt lige inden du kommer ind i spillelokalet.
2. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit ....også i pausen.
3. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
4. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

Vi kan desuden oplyse, at vi har truffet beslutning om, at aflyse SpringCup d. 22. marts 2020.
Har du tilmeldt dig SpringCup bedes du sende en mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og oplyse dit navn og bankinfo ( registrerings nr. og konto nr. ).
Lone vil derefter returnere din indbetaling.

Vi håber på jeres forståelse og beder jer overholde ovenstående 4 punkter i forsøget på at undgå smittespredning!

 

 

 

 

Opslagstavlen Bottle
er ment som et sted, hvor vi kan finde mange af de oplysninger, vi ikke kan finde andre steder på hjemmesiden.

Det er også her, du kan finde nyheder eller her du kan søge efter en ny bridgepartner, hvis dette skulle blive aktuelt.

 

 Kig dig lidt omkring - vi håber du finder, hvad du søger.

 Hvis du vil have slået noget op på opslagstavlen, skal du blot sende det til  Lone eller Ib.
 Du kan sende besked til dem via fanebladet "Kontakt os / bestyrelsesmedlemmer"  eller klik her   

 

 

 

 

 

Sorø Bridgeklub spiller kl. 19.00 tirsdage og torsdage i Kaarsbergcentret, Dr. Kaarsbergsvej, Sorø, 100 m fra busterminalen.
Desuden spilles mandage kl. 13.00 i Sorø Kultur & Fritidscenter, Frederiksvej 27, Sorø. Her spilles udelukkende friturneringer.
Klik her for spilletider.   

Klubbens email: Klub@SoroeBridgeklub.dk